Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

hvad lægger vi vægt på

I Lærkereden lægger vi vægt på: 

  • Et godt samarbejde med forældrene.
  • At være et godt, trygt og udviklende dagtilbud, hvor børn og forældre  føler sig godt modtaget, set og hørt i et kærligt, anerkendende og omsorgsfuldt miljø.
  • Respekt for det enkelte menneskes ressourcer og behov.
  • At vi alle skal trives og have det godt og gerne sjovt. 
  • At give dit barn "dets historie" med sig i form af en mappe, som vi samler billeder og tegninger i. Når dit barn stopper i børnehaven får de ved en lille ceremoni med forældre og søskende udleveret mappen. 

Lærkereden er en lille institution, så der er et naturligt kendskab til alle børn, voksne og forældre. Det giver en oplevelse af nærhed. Alle kender alle og alle ved hvad hinanden hedder og hvem der er i familie med hvem.

Det giver flere fordele. Børnene oplever ikke det store skifte, når de skal til næste stue, da de kender de voksne og børnene på den nye stue allerede inden de starter. Huset er nemt at overskue, også for det lille barn, som hurtigt føler sig hjemme og tillidsfuldt kan navigere rundt i hele huset. Forældrene kender hinanden godt, da det er en lille flok og legerelationer mellem børnene udvikles hurtigt og let.